Fra måneden efter børnene er blevet 3 år gamle medbringer de selv madpakke til deres frokost. Vi rådgiver gerne om hvordan en nærende madpakke kan se ud til netop dit barn, bare spørg.
De får stadig andre måltider fra os:
Morgenmad fra kl. 6:30 - 07:30, som består af:
Hjemmebagte boller, Rugfras, havregryn, rugbrød, ost, havregrød samt mælk eller vand.
Et lille eftermiddagsmåltid fra kl. 14-14:30 som kan være:
Friske boller, brød, pastasalat, supper, pizzaboller, en gang imellem kage mm.
Hvis de er mere sultne når vi har spist eftermiddagsmad så bliver de altid tilbudt deres madpakke.
Når vi har fælles frokoster til jul, påske og pinse laver vi altid opslag til jer, da børnene så kun skal have en lille madpakke med til brug om eftermiddagen.
Specielle behov
Har jeres barn specielle hensyn der skal tages ifht. den mad vi laver og serverer, så er det vigtigt at personalet bliver informeret.