Kost
Børnene i vuggestuen får tilberedt mad af husets køkkenassistent. Vi har sølvmærket i økologi.
Vi tilbyder morgenmad indtil kl. 7.30, formiddagsmåltid kl. 9.00, frokost kl. 11.00 og eftermiddagsmåltid kl. 14.00. Vores køkkenassistent har stor viden om både almindelig mad, samt speciel kost til børn. Der tilberedes også kost med særligt hensyn til småt spisende børn, allergikere, og der tages hensyn til kulturelle forbehold. Fra den 1. i måneden efter jeres barn bliver 3 år skal I selv medbringe madpakke til frokost.
Skiftetøj og bleer
I skal selv sørge for at medbringe skiftetøj og bleer. Jeres barn har en aktiv dag, så der er behov for skiftetøj, overtøj, sovetøj og fodtøj til al slags vejr. Tjek gerne jeres barns plads dagligt. Vi vil bede jer sørge for tydeligt navn i tøj og fodtøj.
Fremmøde og fravær
Der er ingen faste mødetider i vuggestuen. Den tid i har sammen som familie har størst betydning for barnet. Da I som forældre er de vigtigste personer i barnets liv, forventer vi at i løbende holder ferie og fri med jeres barn. Af hensyn til planlægning af dagen og madlavning i køkkenet, beder vi jer give os besked om hvornår jeres barn bliver hentet, samt fravær ved sygdom og ferie. I kan give os besked telefonisk eller via aula.